Luk

Vi anmelder: The Big Wedding

Vi tester
The Big Wedding

Som med så mange andre bryllupper, stjæler familien billedet fra det unge brudepar i filmen ‘The Big Wedding’. PR-foto: Nordisk Film

Bryllupsportalen anmelderBryllup på film kan rumme det hele, og er derfor et evigt populært tema i Hollywood. Vi har bedt Mads Kjær Larsen fra Kulturklodser anmelde den nyeste af slagsen; ‘The Big Wedding‘.

Bryllupsfilmsgenren har en lang og stolt historie i filmhistorien, lige fra et klassisk forlæg som ’Brudens far’ (1950) med Spencer Tracy og Elizabeth Taylor over ny-klassikere som ’Fire Bryllupper og en begravelse’, ’Min bedste vens bryllup’ og senest ’Brudepiger’.

Bryllupsfilmen kan have mange ansigter, men den kombinerer som regel det sentimentale med det komedieegnede. Der er jo intet som et bryllup, der lægger op til både at knibe en tåre såvel som byder på oplagte situationskomedie-optrin.

Én i rækken

’The Big Wedding’ er en arketypisk – og derfor på sin vis interessant – variation over temaet bryllupsfilm.

Den foregår som stort set alle andre amerikanske bryllupsfilm i overklassen, i billedskønne omgivelser, hvor flotte, velfriserede og velplejede (hvide) mennesker fejrer sig selv og hinanden. Ofte bruges denne ramme til at udstille stereotyper, fordomme og hykleri ved overklassen selv. Præmissen er som regel, at de flotte, rige og hvide udsættes for forviklinger og skandaløse øjeblikke op til og på ”den store dag”.

Her eskalerer konflikterne og får alle til at indse de gode værdiers almengyldighed, nemlig ved ægteskab, børn og stærke familiebånd.

Der er altså noget både snerpet og konservativt og noget liberalt og frisindet over bryllupsfilmen, i og med at den bekræfter de etablerede værdier samtidig med at den tør gøre sjov med dem og udstiller de medvirkendes personlige mangler og fejltagelser.

LÆS OGSÅ ‘VI ANMELDER: BRUDEPIGER’ »

Et imponerende stjernecast

’The Big Wedding’ henvender sig i udgangspunktet til både forældregenerationen, der kan spejle sig i et imponerende stjernecast bestående af Diane Keaton, Robert De Niro, Robin Williams og Susan Sarandon, og til unge, for det er jo dem der er i centrum for selve begivenheden, ’The Big Wedding’.

Der er dog delvis tale om falsk varebetegnelse, for det er ubetinget bedsteforældregenerationen, der er i centrum for denne film, hvilket understreges af, at de fire største stjerner tilhører det snart ”grå guld”.

De unge er relativt uinteressante glansbilleder, som kun spiller en funktion for at samle De Niro, Keaton etc. og udnytte det komiske potentiale herved.

The Big Wedding Robert Dinero og Katherine Heigl

The Big Weddings rolleliste består af både unge og ældre ‘A-list’ skuespillere, her i form af Katherine Heigl og Robert De Niro, der spiller henholdsvis far og datter i filmen. PR-foto: Nordisk Film

Handlingen

De Niro spiller en kunstner/libertiner, der lever papirløst sammen med Susan Sarandons furie af en partner, men som i forbindelse med adoptivsønnen Alejandros forestående bryllup lægger hus til et besøg fra ekskonen, spillet af Diane Keaton.

Filmens komiske clou er, at Alejandro har inviteret sin biologiske mor fra Colombia og da amerikanerne mener at vide, at colombianere er snerpede katolikker, insisterer han på, at Keaton og De Niro giver sig ud for stadig at være sammen. Det fører til utallige pinligheder og forviklinger, som det er set hundredevis af gange før i lignende film.

Bevares, ’The Big Wedding’ indeholder elementer, der lykkes nogenlunde: Der er et dusin velsiddende one-liners og en udmærket kemi i scenerne mellem Keaton og De Niro. Filmen får desuden udstillet de fordomme den (selverklærede) frisindede familie (og ikke mindst den snæversynede svigerfamilie) nærer over for ”de fremmede” samt de familiespændinger der kan ligge på lur når store begivenheder fordrer familiær forsoning og overbærenhed.

Filmens berettigelse set fra et liberalt synspunkt kan siges at være, at den problematiserer og gør grin med etniske stereotyper.

Bryllup som oplagt ramme

Når det er sagt, er ’The Big Wedding’ dog både for fjollet, for inkonsekvent og for dramatisk overkørt til, at man i længden orker at fastholde interessen ved filmens egentlige kerne, nemlig forholdet mellem familiens forskellige medlemmer og de konflikter, de hver især bærer med sig. Desuden har filmen altså den indbyggede svaghed, at den for ensidigt fokuserer på forældregenerationen på bekostning af de unge elskende og gommens søskende.

Filmen ”kulminerer” (eller: falder endegyldigt sammen som en mislykket marengs, alt afhænger af øjnene der ser) naturligvis på selve bryllupsdagen, hvor alle undertrykte hemmeligheder kommer for dagen i en grotesk overstyret sekvens umiddelbart før selve vielsesritualet.

Og det med ritualer forklarer måske bedst hvorfor en film som ’The Big Wedding’ har en form for attraktionsværdi. Brylluppet er jo et af de vigtigste (hvis ikke det vigtigste) i menneskets liv, og med ritualet følger en masse klicheer, som kan udnyttes igen og igen… og igen.

Nogen gange kan det klichefyldte godt være morsomt

’The Big Wedding’ er derfor en stor kliche, men den er det ikke bare fordi den er tåkrummende uopfindsom, men også fordi det ligger i genrens natur, at den skal være netop klichefuld. Hvis man er til bryllupsfilm der lægger mere vægt på komedie og farce end troværdige karakterer eller situationer, er ’The Big Wedding’ derfor muligvis ikke den ringeste film inden for genren.

Så lad det være en form for anbefaling (med strenge forbehold): Nogen gange kan det klichefulde være morsomt og adspredende – også selvom man egentlig burde tage opvasken, gå en tur, ringe til en god ven eller måske gå igang med ens egne bryllupsforberedelser.

2 af 5 hjerter

’The Big Wedding’ kan stadig ses i udvalgte biografer, men kan ellers inden længe streames fra diverse tjenester.